Baren, som vi kender den i dag, er ingen europæisk opfindelse. Mens der i USA midt i det 19. århundrede opstod borde, hvor man bestilte drinks stående, forblev Europa først ved caféer, værtshuse og salons. Først sent i det 19. århundrede slog den amerikanske barultur igennem over Atlanten – og mødte et samfund, der skulle lære at stå og drikke.
Europa før baren
Indtil langt op i det 19. århundrede var drikke i Europa en siddende aktivitet. Hvis man ville have vin, øl eller snaps, gik man på værtshus, kro eller kaffehus. Der sad man ved borde, blev betjent og blev ofte siddende i timevis. Disken, hvis den fandtes, var værtens arbejdsplads, ikke mødested for gæsterne. I England havde man rigtignok pubs med en disk, men også her drak man oftest sit ale ved bordet. At stå ved disken blev opfattet som tegn på hast eller lav status – ikke som en social ritual.
Den amerikanske bar var anderledes tænkt: hurtigere, mere direkte, mere demokratisk. Der stod man side om side, bestilte hos bartenderen og drak, hvad der lige blev mixet. Dette koncept passede ikke umiddelbart ind i de europæiske drikkevaner. Det var derfor, at overtagelsen skete langsomt.
De første barer i London og Paris
London var den første europæiske by, hvor amerikanske barer slog igennem. I 1860’erne og 1870’erne åbnede nogle steder, der eksplicit kaldte sig American Bar og reklamerede med cocktails, ståpladser og hurtig betjening. De henvendte sig i første omgang til amerikanere, forretningsfolk og en kosmopolitisk klientel, der søgte det nye. Savoy Hotel åbnede i 1889 sin American Bar, som senere under ledelse af Ada Coleman og Harry Craddock blev en af Europas mest berømte adresser.
I Paris udviklede det sig tilsvarende, om end med en fransk tone. Her blandede elementer fra caféerne sig med den amerikanske bartradition. Steder som New York Bar – senere Harry’s New York Bar – tiltrak fra 1910’erne en international scene. Baren blev et mødested for kunstnere, eksilanter og natteugler, mens de traditionelle bistroer fortsatte med at præge hverdagslivet.
Mellem krigene: Baren som modbillede
I mellemkrigstiden oplevede baren i Europa sin første storhedstid. Den blev et symbol på modernitet, internationalitet og en vis rebellion mod det gamle. Mens spiritusforbuddet i USA drev barerne i undergrunden, blomstrede de i London, Paris og Berlin. Her arbejdede mange amerikanske bartendere, der var flygtet fra forbuddet, og bragte deres håndværk med.
Den europæiske bar adskilte sig dog stadig fra det amerikanske forbillede. Den var ofte mindre, mere eksklusiv og stærkere knyttet til hotel- og natkulturen. I Berlin opstod der for eksempel cocktailbarer på store hoteller, mens der i mindre steder kom jazz, dans og drinks sammen. Efter Anden Verdenskrig brød denne kultur sammen for at langsomt genopstå i 1950’erne – nu stærkt amerikaniseret, men med egne europæiske nuancer.
Hvad der er tilbage af det i dag
Dagens barliv i Europa er et lappetæppe af traditioner. Nogle barer dyrker bevidst arven fra mellemkrigstiden, andre orienterer sig mod New York eller Tokyo. Det, der består, er idéen om baren som et mødested ud over hverdagen – et rum, hvor man står eller sidder, men hovedsagelig er der for at drikke noget, der er mere end bare en drik.
Den europæiske bar har gjort den amerikanske idé til sin egen og forvandlet den. Den er blevet langsommere, ofte mere formel, nogle gange mere nostalgisk. Men kernen – disken, bartenderen, ritualet med at mixe – er forblevet. Og med den mindes man, at baren en gang var fremmed, før den blev en selvfølgelighed.
Passende dertil
- American Bar
- Bartender
Ofte stillede spørgsmål
Hvornår opstod den første bar i Europa?
De første steder, der eksplicit kaldte sig American Bar, opstod i London i 1860’erne og 1870’erne. De henvendte sig i første omgang til en international klientel og bragte det amerikanske barbegreb til Europa.
Hvorfor slog baren igennem senere i Europa end i USA?
Europa havde en lang tradition for værtshuse, caféer og salons, hvor man blev betjent siddende. At stå ved disken blev anset for usædvanligt og passede ikke ind i den eksisterende drikkekultur. Først med moderniseringen og indflydelsen fra amerikanske bartendere ændrede det sig.
Hvilken rolle spillede spiritusforbuddet for den europæiske bartradition?
Mens spiritusforbuddet i USA drev barerne i undergrunden, flygtede mange amerikanske bartendere til Europa og bragte deres håndværk med. Det bidrog væsentligt til bartraditionens blomstring i London, Paris og Berlin i 1920’erne.
